Guide: Trusselsbrev fra OPUS eller Njord Advokatfirma

Har du fået et brev fra OPUS Advokatfirma, NJORD Advokatfirma eller et tredje advokatfirma omkring betaling for at have downloadet film?

Læs denne tekst og bliv klogere:

Brevet fra OPUS / Njord Advokatfirma er ikke en bøde. Det er heller ikke en regning.

Hvis du ikke har hørt om OPUS før, er det fordi selskabet for nyligt er stiftet med det formål at sende breve ud. Der er personsammenfald med advokatfirmaet Brandt & Lauritzen, der forståeligt nok ønsker at udskille denne del af forretningen. Njord er modsætningsvis et større og anerkendt firma tidligere kendt som MAQS, der beskæftiger sig med meget andet end piratbreve.

Brevet fra OPUS og Njord Advokatfirma er et tilbud til forlig. Det er et tilbud, men ikke et, du SKAL sige ja tak til.

I dette indlæg får du forklaret hvorfor.

Vi kommer igennem følgende:

  1. Hvorfor har jeg fået et brev?
  2. Hvad skal jeg gøre nu?
  3. Bliver jeg sagsøgt, hvis jeg siger nej?
  4. Hvem er du?

Hvorfor har jeg fået et brev?

magnet tiltrækker penge

Du har fået brev fordi at der på din IP-adresse – en række tal, der definerer din IP-adresse og derved internetforbindelse – er blevet downloadet film uden tilladelse fra rettighedshavere. OPUS og Njord har fundet frem til netop din IP, da denne har brugt bittorrent-protokollen (en teknologi) til at downloade film uden tilladelse. Det sker fx med uTorrent, Popcorn Time og en række andre programmer.

OPUS Advokatfirma har opnået ret til at se IP-adresser for de danskere, der har downloadet en række af givne film. Advokatfirmaet kan se din IP-adresse og har fået teleselskaberne til at udlevere IP-adressernes ejermand gennem de danske domstole. Vær opmærksom på, at du kan have en dynamisk IP; at du tjekker din IP i dag, og at den ikke matcher den i brevet, betyder ikke, du ikke havde IP’en på daværende tidspunkt. Uanset hvad er du ikke forpligtet til at betale.

Som ejer af IP-adressen får du et forligstilbud:

At du får brevet betyder ikke, at du har downloadet film ulovligt. Det betyder, at en person på din IP-adresse har downloadet film. Det kan være enhver person, der nogensinde har brugt dit internet. Hvis du ikke har låst dit trådløse internet kan det være hvem som helst – og selv almindelig kryptering af dit netværk er nemt at hacke med gratis og tilgængelige programmer.

Brevet du har fået er et forligstilbud. Det betyder, at enten OPUS eller Njord Advokatfirma mener at have et krav mod dig på vegne af deres klienter (rettighedshavere). Forligstilbuddet varierer fra ca. 1.500 kr. til 3.000 kr.

Du skylder ingen penge fordi du får brevet. Det er OPUS eller Njords “tilbud” til dig for at lukke “sagen” her og nu.

Men lad os lige træde et skridt tilbage – hvilken sag er der tale om?

En person på din IP-adresse har downloadet film. Men det betyder ikke, at du som ejer skal betale. De danske domstole har i 2009 taget stilling til, om du som indehaver af IP-adressen er ansvarlig for andres brug – det er du selvfølgeligt ikke. OPUS og Njord Advokatfirma skriver til dig, fordi du ejer IP-adressen, men det gør dig IKKE ansvarlig for hvad andre personer bruger din IP-adresse til. Har du ikke downloadet filmen, skal du naturligvis heller ikke betale.

Det her er meget vigtigt og derfor skriver jeg det lige igen – som ejer af IP-adressen er du ikke ansvarlig for, hvordan andre mennesker vælger at bruge den.

Hvad skal jeg gøre nu?

Når du har fået brevet har du 2 muligheder. Uanset hvad bør du svare på brevet. Hvis du ikke svarer, risikerer du, at OPUS og Njord bliver ved med at skrive til dig.

Mulighed 1:

Hvis du har downloadet de i brevet nævnte film og har dårlig samvittighed over det, kan du vælge at betale det beløb, OPUS eller Njord foreslår. Du kan også skrive tilbage og foreslå et lavere beløb. Beløbet i brevet er blot advokatfirmaets forslag; ikke et beløbet, du retligt skylder og er forpligtet til at betale.

Mulighed 2:

Fortæl at du ikke har gjort det – for så skal du heller ikke betale.

OPUS Advokatfirma og Njord Advokatfirma ved, at din IP-adresse er blevet brugt til at downloade en ulovlig film. Men de ved ikke – og kan ikke finde ud af – hvem, der har downloadet filmen.

Selvom især OPUS er aggressive i deres brev og gør opmærksom på risikoen for en stævning, skal du huske, at ingen der har sagt,  at have downloadet er blevet stævnet. Du skal ikke betale, blot fordi du er bange, når du ikke har set filmen. Det fører os til mulighed 2:

Det svarer til, at din bil er blevet stjålet og at tyven har brugt bilen til at begå et rambuktyveri mod en bank. Politiet ville ikke sigte dig for tyveriet og kræve erstatning i forbindelse med røveriet, fordi at din bil blevet stjålet og brugt.

Du kan skrive følgende tilbage:

Kære Jeppe Brogaard Clausen (eller hvem der nu står som afsender på brevet)

Jeg har ikke downloadet de i brevet nævnte film eller serier og har ikke kendskab til, at andre har downloadet de pågældende film heller. 

Jeg ønsker heller ikke at medvirke yderligere til sagens opklaring.

Hilsen

Hvis dit netværk er åbent, bør du ydermere gøre opmærksom på dette. Beder OPUS eller Njord dig efterfølgende redegøre for, hvem der ellers har haft adgang til dit internet (åbent eller ej), bør du skrive tilbage, at du ikke ønsker at medvirke til sagens opklaring. Du skal selvfølgeligt ikke redegøre for, hvem der har brugt dit internet!

 

Bliver jeg sagsøgt, hvis jeg ikke har set filmen og ikke vil betale?

Nej.

Der er nu udsendt tusindvis af breve – men ingen sager er anlagt mod de, der har sagt “nej, jeg har ikke downloadet noget”.

Det er der flere gode grunde til:

  1. Stævninger er ikke forretningsmodellen. Formålet med at sende mange tusinde breve ud (jf. artikel på Information.dk) er med frygt at få modtagerne til at betale for at få sagen til at gå ud af verden og mindske risikoen for, at den pågældende person fortsætter med at piratkopiere. Selv hvis kun en brøkdel vælger at betale, er der tale om mange penge.
  2. Det er for dyrt, når kravet er så småt. En advokattime koster almindeligvis fra 2.000 kroner og op. En retssag kræver mange timer. Derfor kan det aldrig svare sig at anlægge en retssag for et krav på 2-3.000 kroner. I praksis bliver tvister i det private erhvervsliv på op til flere hundrede tusinde kroner forsøgt forligt fordi at det selv her ikke kan svare sig at anlægge en dyr retssag.
  3. Det er teknisk meget besværligt at bevise hvem der har downloadet. Selvom vi med moderne teknologi har mulighed for at danne profiler af en given person, er det svært og særdeles ressourcekrævende at godtgøre hvilken person, der har siddet foran computeren og downloadet. IP-adressen er ikke nok. Politiet (SØIK) har ikke tidligere brugt så mange ressourcer på “så små sager”. Ressourcerne er blevet brugt på sager, hvor pirater har kommercialiseret deres udåder og solgt piratkopierede film, musik mm. (hvilket er både ulovligt og stærkt usympatisk).

I Information.dk er det beskrevet, hvordan der er sendt flere tusinde breve ud. Alligevel er der kun lavet 1 retssag (september 2016). I denne sag har personen indrømmet at have downloadet filmen og har efterfølgende ikke kunnet blive enig med OPUS om et passende forligsforløb. Denne person er nu stævnet for kr. 5.000.

Lad os derfor gentage: Ingen der har sagt de ikke har downloadet filmen / serie kravet, er blevet stævnet. Det kommer næppe heller til at ske.

Det kan simpelthen ikke svare sig:

Artikel fra Information.dk.
Artikel fra Information.dk.

Og det hele handler om økonomi.

Nu det ikke er muligt at sagsøge dig alligevel, hvad er så hele formålet med brevet?

Formålet er 2-delt:

  1. OPUS og Njord kan tjene mange penge på at sende de mange breve ud.
  2. OPUS og Njords klienter mindsker med frygt som virkemiddel risikoen for, at vi danskere fortsætter med at downloade deres værker uden tilladelse.

Især OPUS’ brev er udformet, så du som modtager – hvis du ikke selv arbejder med jura og derved kender noget til branchen og kancelliersprog – tror, du bliver sagsøgt prompte, hvis du ikke betaler det forlig (mange tror, det er en bøde på grund af brevets udformning og formelle sprog), OPUS Advokatfirma foreslår.

Derfor vælger mange at betale.

Dette er der flere problemer med:

  • Retssikkerhedsmæssigt er det et problem, at så mange danskere føler sig truet til at indgå et forlig for en brøde, de ikke har begået.
  • Det er også et problem, at mens ressourcestærke og højtuddannede betaler fordi de kan og vil, så vil mange ressourcesvage og lavtuddannede betale, fordi de er bange for at blive stævnede – hvilket der i praksis ingen risiko er for. Det ved jeg fra de mange hundrede mails, jeg siden november 2015 (denne sides første lancering) har modtaget.
  • Og så er forretningsmodellen med trusselsbreve en, vi kender fra USA, men som det danske system har haft held til at forhindre – ‘cowboy-jura’, hvor du blot sender krav ud til en masse og håber nogle af dem betaler. I USA er det almindeligt at anlægge sager til højre og venstre og “bløde folk” til døde. Det ser vi ikke i Danmark – men for få år så vi heller ikke disse trusselsbreve, og jeg synes personligt udviklingen er bekymrende.

Hvem er du?

Jeg hedder Halfdan.

Jeg arbejder med digital markedsføring, er ba.jur og studerer cand.jur. på Aarhus Universitet. Herudover ejer jeg en af Danmarks største rejseportaler.

Jeg har stor respekt for ophavsretten og dens nødvendighed i samfundet. Derfor er jeg også tilfreds med at bruge penge på 2 Spotify-abonnementer, 1 Netflix-abonnement og 1 HBO-abonnement hver måned – foruden hyppige biograf- og koncertture. Jeg er derudover også (med)forfatter til en række bøger (15 PCT om ejendomsinvestering, Få Job om jobsøgning, en om Facebook annoncering og Få 12 om at få bedre karakterer) og ville være ked af, at alle downloadede og delte mine bøger uden at jeg fik kompensation herfor. Denne side er derfor ikke oprettet for at ‘beskytte pirater’, da jeg har stor sympati for missionen og målet.

Midlet er bare det helt forkerte.

Der er 3 grunde til, at jeg har brugt tid på at oprette denne side:

  1. Jeg er ked af at se juraen brugt på denne måde. At sende flere tusinde breve ud med trusler om retssager for at indgyde nok frygt i folk til at de betaler ser jeg som ‘prey on the weak’ – og det er en udvikling, jeg gerne vil modvirke. Det er med til at mindske respekten og anerkendelsen af advokatfaget.
  2. Alt for mange modtagere forstår ikke hvad det er, de har modtaget. De skriver på Facebook og spørger, om andre har ‘modtaget bøder fra OPUS /Njord Advokatfirma’. Antipiratgruppen.dk er oprettet for at fortælle dem, hvad der er op og ned i sagen.
  3. Hvis vi står sammen og viser, at trusselsbreve til indehavere af IP-adresser over hele landet ikke er hvad der modvirker pirateri kan det være, at branchen får øjnene op for, hvad der gør – nem og hurtig adgang til medier over hele verden. DRM og geo-blokering er kilden til alt ondt, piratkopiering inklusive.

Jeg har ikke selv modtaget et brev fra hverken OPUS eller Njord Advokatfirma.

Hvorfor domænet antipiratgruppen.dk? Johan Schlüter Advokatfirma, der i årtier har varetaget rettighedshaveres rettigheder i samfundet, men i sommeren 2015 bliver afsløret i at have begået svindel for op imod 175 millioner kroner, stod i mange år som registrant af domænet. De valgte efter firmaets konkurs at lade domænet udløbe, hvorefter jeg købte det. Den gamle organisation Antipiratgruppen.dk har i dag skiftet navn til Rettighedsalliancen efter dårlig presse gennem flere år – måske husker du “Vi sagsøger dig ind i helvede”? Det viste sig at være en dårlig strategi (hvilket alle andre end advokaterne kunne se lige fra starten af).

Hvis du har modtaget et brev fra OPUS eller Njord Advokatfirma, anbefaler jeg at scrolle helt op til toppen og læse guiden.

Hvis du har spørgsmål, så stil dem i et kommentarfelt herunder, hvor andre også kan få glæde af svaret.

Opdatering september 2016: Jeg har ændret fokus i denne artikel fra advokat Niels Dahl-Nielsen til advokatfirmaerne OPUS + Njord for ikke at gå efter manden, men bolden i stedet. Guidens indhold er opdateret uden at essensen er ændret.

Opdatering april 2018: OPUS Advokatfirma er pt. ikke aktive. Jeg har derfor fjernet yderligere mentions af Niels Dahl-Nielsen, således at siden ikke fremgår på samme måde i søgeresultater efter Niels’ navn.